Selvom der i flere år har været fokus på at nedbringe stress, har vi endnu ikke knækket kurven i forhold til at nedbringe antallet af stressede medarbejdere. 15 % af danske ansatte følger sig stressede, og de fleste oplever arbejdet som en væsentlig kilde til stress. Stress kan også skyldes andre ting end arbejdet, men da du kun kan gøre noget ved dine medarbejderes arbejdsliv, fokuserer vi i denne artikel på, hvordan du kan spotte stress og håndtere stress hos dine medarbejdere.
Det skal du holde øje med
Stress kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det udvikler sig oftest gradvist over en længere periode. Det er derfor vigtigt at du som leder holder øje med følgende tegn:
- Medarbejderen arbejder mere end normalt og kan finde på at sende mails på mærkelige tidspunkter (f.eks. om aftenen eller natten).
- Din kontakt med medarbejderen ændres (f.eks. manglende øjenkontakt eller pludselig impulsivitet).
- Medarbejderen virker utålmodig og presset (og nævner måske endda at han/hun ikke har tid til noget).
- Medarbejderens prioriteringer er uhensigtsmæssige (f.eks. glemmer vigtige ting og giver for meget opmærksomhed til mindre vigtige ting).
- Medarbejderen springer fra opgave til opgave.
- Medarbejderen træffer gradvist dårligere beslutninger.
Sådan skal du handle
Hvis du oplever disse ved en medarbejder, skal du handle. Der er nemlig stadig mulighed for at undgå en sygemelding. Du skal tage en samtale med medarbejderen, og samtalen skal resultere i konkrete og klare aftaler. Der skal især laves aftaler om følgende:
- Arbejdstid: Medarbejderens arbejdstid skal reduceres, f.eks. via en deltidssygemelding eller en kortvarig fuldtidssygemelding på et par uger. Det kan også være en god idé at snakke om, hvorvidt medarbejderen skal holde fri f.eks. to dage om ugen eller i stedet arbejde 4 timer om dagen.
- Arbejdsopgaver: Medarbejderens opgaver skal reduceres i både antal og kompleksitet – og opgaver med korte deadlines, samarbejdsopgaver og komplekse opgaver skal fjernes.
- Samarbejdsflader: Der skal undersøges, om der er udfordringer i teamet og om der er nogle kunder, patienter eller borgere, som medarbejderen bør fritages for – og se, om det er muligt at arbejde mere sammen med dem, han/hun er tryg ved.
- Opfølgning: Aftal altid, hvornår I taler sammen igen, gerne en ugentlig opfølgning i den første periode og evaluér jeres aftaler og justér aftalerne for den næste tid.
Det er en langvarig proces at hjælpe og støtte en stressramt medarbejder – men social støtte fra både dig og resten af teamet er afgørende for, at en stressramt fastholdes på arbejdet. Det er lige netop derfor det kan være en god idé for en virksomhed at investere i stressforebyggelse og -behandling hos f.eks. Lifework i Odense. Det kan virkelig hjælpe med at sænke sygefraværet. Besøg Lifework her.