Tandlægeskræk – hvad kan man gøre?

For mange mennesker er det ikke en selvfølge, at man skal runde tandlægen i ny og næ. De har nemlig tandlægeskræk – og vil for enhver pris gerne undgå at skulle forbi deres tandlæge!

Men tænderne skal efterses, og selvom du lider af en omgang rigtig træls tandlægeskræk, så har du brug for at få renset og efterset tænder og tandkød ligesom alle andre mennesker.

Så hvad skal der til for at overvinde skrækken? Vi giver en række råd her, som er fundet i samarbejde med vores tandlæge i Odense, der udmærker sig i at hjælpe patienter med tandlægeskræk.

 Sådan afhjælper du din tandlægeskræk

 For det første er det vigtigt, at du finder en god tandlæge, som kan hjælpe dig med at håndtere din frygt. Tal derfor altid med forskellige klinikker om, hvad de kan tilbyde dig. Det er nemlig ekstremt vigtigt at finde en tandlæge, der møder dig med forståelse og tilpasser behandlingen til din grad af skræk. Det kan tandlægen gøre ved at undlade at presse dig, arbejde i et roligt tempo, forklare om fremgangen og meget mere. Det handler i høj grad om, at du føler dig tryg hos tandlægen og stoler på ham eller hende.

Foruden at finde et godt sted, hvor de respekterer dine behov, er der flere ting, som du selv kan gøre for at forberede dig på turen til tandklinikken.

For det første bør du vælge en tid, som ikke ligger langt op ad dagen, men derimod så tidligt som muligt. På den måde når du ikke at bruge dagen på at opbygge nervøsiteten.

Sørg for, at du går tidligt i seng dagen inden, så du er veludhvilet. Det er lettere at håndtere en presset situation, hvis du er frisk og har godt med energi.

Husk desuden at du kan træne dit åndedræt ved at f.eks. lave vejrtrækningsøvelser, som er med til at holde dig afslappet. Dem kan du nemlig sagtens gentage i tandlægens stol, så det hjælper dig med at føle kontrol.

Bemærk også, at nogle tandlæger accepterer, at du har en god ven med til tandlægen for støtte. Det kan være værdifuldt for nogle.