Sådan stemmer du på den rette folketingskandidat

Når der bliver udskrevet folketingsvalg i Danmark, sætter det altid gang i en række begivenheder. Pludselig synes der at være politikere overalt. Alle prøver at komme igennem med deres budskaber, og derfor er både tv-debatter, avisindlæg, radioindslag og alt muligt andet. Det kan gøre det svært for dig som vælger at finde ud af, hvem du skal stemme på.

Hvis du er blandt dem, der ikke ved, hvor du skal sætte dit kryds, kan du blot læse videre. Her bliver der ikke oplyst noget kandidatnavn. I stedet får du nogle gode fifs til, hvordan du finder den rette folketingskandidat – for dig.

Det starter med dig selv

Hvis alle mennesker i Danmark var enige, var der ingen grund til at have et folketing og et valg. Men sådan forholder det sig jo heller ikke. Når du skal stemme, starter hele processen derfor med dig selv. Du skal finde ud af, hvad du egentlig står for rent politisk.

Det er vidt forskelligt fra person til person, hvad den enkelte synes, er vigtigt for Danmark. Nogle har fokus på skattelovgivningen, andre på klimapolitikken eller noget helt tredje.

Derfor bør du starte hele stemmeprocessen med at spørge dig selv om, hvad du egentlig mener, er vigtigst for Danmark.

Find en kandidat, som du er nogenlunde enig med

Når du er blevet afklaret med dine egne værdier, kan du gå ud og finde en kandidat, der kan repræsentere dig. Her er det vigtigt, at du er indforstået med, at du formentlig ikke kan finde en, som du er enig med på alle punkter.

Det politiske system er meget stort og omfattende. Derfor bør du i stedet stræbe efter at finde en folketingskandidat, som du er enig med på de væsentligste punkter.

Helt konkret bør du kigge på kandidatens kernesager. Hvis du er enig i disse, er det formentlig et godt match.

Derudover bør du også altid kigge på kandidatens udførelsesplan. For hver kernesag bør folketingkandidaten have en plan.