Så kom dagen endelig. Det var fredag. Det var den sidste dag jeg havde skole lige inden ferien. Jeg havde virkelig set frem til den her. I dag skulle jeg bare have dagen overstået. Klokken var 7 om morgenen. Jeg tog tøj på og spiste så noget morgenmad. Jeg spiste cornflakes. Så børstede jeg tænder og tog ud ad døren. Jeg boede cirka 20 minutter væk fra skolen, og jeg gad bare ikke at komme for sent sidste dag. Jeg håbede bare at bussen ikke var forsinket, så jeg kunne komme til tiden. Jeg så, så bussen komme. Jeg var lidt længere væk, så jeg blev nødt til at løbe efter den, for at nå den. Men så skete der det mest uheldige der kunne ske. Min telefon røg ud af lommen. Jeg kunne bare mærke det. Så gik der heller ikke længe før jeg kunne høre det, og se den lægge på jorden. Jeg gik i panik. Det var det værste der kunne ske på sådan en morgen. Mit hjerte har aldrig hamret så hurtigt før. Jeg tog bare hen mod min telefon. Jeg håbede bare på at den ikke var smadret. Det var virkelig det jeg frygtede mest. Jeg tog den så op af jorden for at tjekke den. Der så jeg det mest frygtelige. Skærmen var helt smadret. Man kunne slet ikke bruge den. En dag er aldrig startet så dårlige ud for min før. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op. Men jeg blev bare nødt til at tage i skole. Efter skole tog jeg ned til fixphone.dk hvor jeg fik min skærm skiftet. Der skiftede de den heldigvis virkelig hurtigt til en rigtig god pris. Jeg blev så glad igen. Jeg var ellers så bange for at tage hjem og vise det til mine forældre.